Udstillingen Verden i sort og hvid er nu hængt op, og der var en velbesøgt fernisering. Formanden for Bagsværd Kirkes menighedsråd Mogens Kuehn Pedersen holdt åbningstalen, og omtalte vores klub i smukke vendinger.
Billederne er nu rammet ind , så de ikke slår sig i varmen og kan holde, så vi kan få vist vores udstilling på for eksempel Gladsaxe bibliotekerne, Telefonfabrikken og Kildegården. Flere ideer modtages gerne.
Jeg synes at klubben har gjort et godt stykke arbejde, og det var dejligt at så mange støttede op om projektet. Særlig tak til Marcel, Kalle, Bo, Lise og Henrik, Tove, Carsten og Karen for det ekstra arbejde i forbindelse med opsætningen.
Udstillingen sættes op på Gladsaxe Hovedbibliotek i perioden 1. – 28. august 2023.