Rezas filmskole

Filmfotograf Reza Pakzad

Medlemmerne har længe savnet faste aktiviteter på klubbens videodage. Det har vi prøvet at råde bod på. I efteråret og vinteren 2018/19 har klubben gennemført en filmskole for interesserede medlemmer. 

Klubben har en kapacitet inden for filmfotografering iblandt os. Der er selveste Reza Pakzad. Reza indvilligede i at undervise i klubben om torsdagen. Men først lidt om hvem Reza er.

Han er uddannet som filmfotograf i Iran og har arbejdet med spillefilm dér i 18 år. To af hans sidste film indspillet i Iran fik priser og er også vist på TV2 og DR.

Han kom til Danmark i slutningen af 1986. Da hans danske sprog til at begynde med var elendigt, var det svært at finde et job. Han søgte mange jobs som filmfotograf. Han kom til TV2 Lorry som langtidsledig og startede på at arbejde som videofotograf for kanalen, hvor han efter seks måneder blev fastansat. Han har arbejdet med reklamefilm for filminstruktøren Birger Larsen, som har lavet masser af film, bl.a. Lad isbjørnene danse med Tommy Kenter – dog kun i 10 dage som gæst og Reza optog også en enkelt optagelse.

Han har været fastansat på TV2 Lorry i 25 år som filmfotograf. Mens han var hos TV2 Lorry, fik han ansættelsestilbud to gange fra DRs Drama-afdeling, hvilket han afslog, fordi han var glad for sine kolleger og chef. Han var på TV2 Lorry, indtil han blev pensioneret.

Reza har været fotograf, lysmand, lydmand og studiefotograf. Han var fotograf på portrætudsendelser af en halv times varighed om digteren og komponisten Benny Andersen, og forfatter, kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondets direktion, Hans Edvard Nørgaard-Nielsen. Reza har været med til indspilningen af tre spillefilm, som er blevet vist i TV2.

Endvidere har han været både assistent, lysmand, fotograf og special effects-mand på en film optaget i Firenze i Italien.

Reza har modtaget en pris blandt 63 fotografer på et kursus i Ebeltoft for alle filmfotografer i Danmark.

Reza har et omfattende kendskab til virkemidler i film og på tv. Han fortæller, at der er mere end 50 forskellige emner, som vi kan tage op som undervisning i klubben. Det er jo rigtigt mange.

Reza er kommet ind på bl.a. disse emner:

      • Grundlæggende ting vedrørende filmkameraet, men også nogle tips til, hvordan man opnår gode optagelser efter principper, der benyttes i reportage-tv og film. Han talte bl.a.  om forskellen på foto og video – det er to forskellige medier, selvom der er lighedspunkter. Han kom bl.a. ind på bevægelsesretningen i film. 
      • Hvordan man kan bygge en historie op filmisk. Han talte om filmsekvenser og om at dele dem op. Hvor mange skud skal der være? Der blev vist to kortfilm. Reza viste den redigerede film af parret ved Espergærde Havn, der får forlovelsesringe, som han viste uredigerede klip af første gang. Det er et eksempel på, hvordan man sætter en historie sammen med filmsekvenser.
      • Hvordan håndteres en interviewsituation, når der filmes? Hvordan skal billedet beskæres? Hvordan får man budskabet frem? Hvordan sættes lyset? Og en række andre problemstillinger. Reza viste to kortfilm denne gang, som han selv havde optaget. Den ene er om en bedstefar, der skriver et digt til sit barnebarns 1-års fødselsdag. Bedstefaren er bl.a. kalligraf. Den anden var et interview.
      • Betydningen af bevægelse af kameraet under optagelserne. Hvordan man bevæger det, hvor hen, og hvad det betyder for historien i filmen. 
      • Trepunktsbelysning – hvordan man sætter lys op til en scene, og hvilke regler der gælder for lyssætning. 
      • Indspilning af en to minutter lang kortfilm, hvor lyssætning, kameraføring, sekvenser og lydoptagelse blev demonstreret. 
      • Reza havde et storyboard til optagelse af en anden 2½ minutter lang film. Der krævedes to skuespillere. Der var replikker, der skulle siges. 
      • De fremmødte har også selv skullet optage en kort film med storyboard og lyssætning med flere korte optagelser og vinkler. Deltagerne skulle vise, at de havde lært noget af undervisningen de seneste gange.  
Optagelse af den første to minutter lange kortfilm, hvor lyssætning, kameraføring og lydoptagelse blev demonstreret. Her ses de to skuespillere Otto og Børge, mens Reza optager filmsekvenserner og indstiller lamperne. Foto: Lars Laursen.
Reza havde et storyboard til optagelse af en anden 2½ minutter lang film. Der krævedes to skuespillere. Der var replikker, der skulle siges. Her ses Reza, der filmer, mens Allan og Poul er skuespillere. Foto: Lars Laursen.

Optageteknik og historiefortælling

Reza underviste i grundlæggende optageteknik, og hvordan man fortæller en historie med korte videoklip. Vi kom både ind på optagevinkler, lyssætning og lydoptagelse.

Reza benyttede seks film til at illustrere disse emner. Fire af dem kan vises umiddelbart på klubbens storskærm. De er rigtigt nyttige som instruktion i emnerne.

    1. En russisk film, der rigtigt godt illustrerer kameraføring og -vinkel.
    2. En amerikansk kortfilm, der tager et barsk emne op. Kortfilmen vandt en Oscar. Filmen er god til at illustrere historiefortælling via hovedsageligt klip for klip uden særligt meget tale – altså fortællende scener.
    3. En iransksproget sort/hvid musikvideo, der illustrerer usædvanlige og skæve kameravinkler på en kunstnerisk måde.
    4. Rezas egenoptagede kortfilm af et ungt par, der står overfor at skulle giftes og derfor giver hinanden forlovelsesringe på.
    5. Reza har også tidligere vist en kortfilm, som han selv producerede i anledning af en kollegas/vens jubilæum, for at fejre denne. 

Bevægelse af kameraet under optagelser

Denne russisksprogede kortfilm på 2:36b minutter illustrerer bl.a. vigtigheden af synsvinkel – altså de agerende personers vinkel, hvilket kan have en meget stor virkning for dens handling og forståelighed. Altså, fra hvis synsvinkel, vi ser opfatter, hvad der foregår. Den illustrerer vigtigheden af kameraføringen og betydningen af bevægelse i en film. 

1. Min søsters halskæde – “Hun betalte den højeste pris”

Videoen er på russisk, men du her kan læse, hvad den handler om:

En butiksejer stod ved disken i sin butik og kiggede åndsfraværende ud på gaden. En lille pige gik hen til butikken og trykkede næsen mod butiksruden. Hendes øjne strålede af glæde, da hun så, hvad hun søgte efter. Hun gik ind og bad om at få vist den turkise perlekæde.

“Det er til min søster. Kan du pakke den pænt ind?” spurgte den lille pige.

Ejeren kiggede vantro på den lille pige og spurgte:

“Hvor mange penge har du?”

Uden skyggen af tvivl stak hun hånden i lommen, hældte lidt småpenge ud på disken og spurgte, mens hun smilede lykkeligt:

“Er det nok?”

Der var kun nogle få småmønter. Men pigen fortsatte med stolthed:

“Jeg vil give den til min storesøster. Efter at vores mor døde, har min søster taget sig af os, men hun har ikke tid til sig selv. I dag er det hendes fødselsdag, og jeg er sikker på, at hun gerne vil modtage sådanne perler, de passer godt til hendes øjenfarve.”

Manden tog pengene, gik hen til butiksvinduet, hentede perlekæden, lagde den på disken, pakkede den ind i en æske og bandt et blåt bånd om og også en sløjfe.

“Værs’go!” sagde han til pigen. “Og pas godt på den!”

Pigen gik ud af butikken og løb glædestrålende hjem.

Ved lukketid trådte en ung kvinde henover dørtærsklen til den samme butik. Hun lagde en æske, indpakningspapir og en ubundet sløjfe på disken til butiksejeren.

– “Er disse perler købt her? Hvor meget kostede de?”

“Åh!” – sagde han – “Prisen på en vare i min butik – den er altid en fortrolig aftale mellem mig og kunden.”

Den unge kvinde sagde:

“Men min søster havde kun få mønter. Det er perler af ægte turkis, ikke sandt? De må være meget dyre. Vi har ikke råd til dem!”

Manden tog om æsken med stor ømhed og varme, lagde perlekæden i den igen, overbragte den til den unge kvinde og sagde:

“Hun betalte den højeste pris… Mere end nogen voksen kunne betale: hun gav alt, hvad hun ejede.”

Stilhed fyldte den lille butik, og to tårer trillede ned ad den unge kvindes ansigt, mens hun holdt godt fast om den lille æske med rystende hænder…

Historien bygger bl.a. på denne lignelse fra biblen:

Dansk:

»Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.«

— Matthæus 13:45-46, Biblen på nudansk.

Engelsk:

»Again, the kingdom of heaven is like unto a merchant man, seeking goodly pearls: Who, when he had found one pearl of great price, went and sold all that he had, and bought it.«

— Matthew 13:45-46, King James Version.
 

2. kortfilm: SKIN – modtog Oscar for bedste live action kortfilm i 2019

Lars har tidligere købt filmen til visning på Vimeo, så du vil kunne se den gratis via hans Vimeo-konto på storskærmen i klubben.

Filmen er interessant af mere end én grund. Den foregår i en amerikansk sydstat med en særlig problematik. Den har en sammenhængende og velgennemtænkt handling. Og i den sidste halvdel af filmen forsøges alting vist og forklaret næsten udelukkende via levende billeder – uden tale – med alle de tanker og følelser, der måtte gå gennem seeren. Er det virkeligt muligt at fortælle en længere (kompleks) historie uden tale? Bedøm selv. 

Idéen er bl.a. at forstå, hvordan man med mange klip kan illustrere handlingen uden ord – også ved at optage handlinger, der kan synes en selvfølge, og som man ikke ville fotografere med sit fotokamera. I filmens verden er det derimod med til at understrege en stemning, en opfattelse, en følelse, hvad der lægges op til m.m.

Fra den iranske musikvideo.
Fra den iranske musikvideo.

3. kortfilm: En iransk musikvideo

Denne sort/hvide musikfilm, der nærmest er en musikvideo, der illustrerer forskellige anderledes, skæve og uskarpe kameravinkler, som fungerer alligevel. 

Jeg kan desværre ikke finde den på YouTube lige nu, men jeg har en kopi af filmen på PC’en. 

4. kortfilm: Om et par, der står over for at skulle giftes

Reza har selv optaget en film af et ungt par optaget ved Espergærde Havn, som giver hinanden forlovelsesringe. Den viser, hvordan en film kan sættes sammen af korte klip for at fortælle en historie – uden tale men med følelser. 

Hvad kan du bruge denne undervisning til?

Der synes at være to holdninger til undervisning i filmteknik og -optagelse i fællesskab:

    1. På et tidligere filmkursus har Reza – efter først at have undervist i grundprincipperne – opfordret deltagerne til at forfatte et manuskript til en kortfilm af få minutters varighed; tegne et storyboard med alle scener; og derefter ladet opgaverne fordele mellem de fremmødte, så de påtog sig poster som instruktør, scriptboy/girl, lysmand/kvinde, lydmand/kvinde, kameramand/kvinde, skuespillere, statister m.m. Siden skulle filmen redigeres og klippes til. Idéen med at alle deltager i optagelsen og redigeringen af kortfilmen er, at her får alle mulighed for rent praktisk at afprøve det, de er blevet undervist i. Det kan de benytte i deres fremtidige videooptagelser og ved redigering og klipning af egne film.  
    2. Nogle deltagere har dog det synspunkt, at de kun vil arbejde med deres egne ting og kun egne filmklip og synes, at det er helt uinteressant at være med til at lave en kortfilm, som de ikke har nogen personlig interesse i.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.