Om offentliggørelse af fotos og videoer med personer

Gruppebillede med klubmedlemmer fra fototuren i Dyrehaven 2021. Hvordan er det med offentliggørelse af fotos med genkendelige personer?
Gruppebillede af klubmedlemmer fra fototuren i Dyrehaven 2021. Men hvordan er reglerne egentligt for offentliggørelse af fotos med genkendelige personer og portrætter? Foto: Lars Laursen. 

Mange af klubbens fotograferende medlemmer viser ikke fotos med personer – det være sig over for andre medlemmer på klubdage, på klubbens hjemmeside eller ved fotoudstillinger eller -konkurrencer. Hvorfor egentligt ikke?

Én grund kan selvfølgelig være, at billederne med personer er private, fordi det er familiemedlemmer – dem ønsker man af respekt ikke at vise frem for alle og enhver.

Men der er en anden kategori af fotos, hvor personer forekommer: andre end ens kære. Det kan være et gadebillede fuldt af mennesker, to personer på en bænk, fotos af andres børn og billeder, hvor personerne kan identificeres.  

En grund til ikke at tage fotos kan være af emotionelle eller blufærdighedsgrunde. Nogle af os finder det grænseoverskridende at henvende os til en fremmed person på gaden, man gerne vil fotografere, for at bede om tilladelse til at tage fotos. Det kræver overvindelse, men det kan ofte give gevinst. Man kan allerhøjst få et nej. Men måske får man et ja. Man kan endda tilbyde personen at få dine fotos på tryk og digitalt tilsendt som betaling. Man kan være fræk og tage fotografierne først og så henvende sig til personen, vise dem for vedkommende på kameraets skærm og spørge om man må bruge dem til gengæld for at denne får dem tilsendt. Der er medlemmer, der har haft held med dette foretagende, hvor personen er blevet glad for fotografierne og accepterer at de bruges af en anden. Det gælder måske endda især ved optagelser i udlandet. Man kan også tilbyde betaling til personen, så denne ikke er utilfreds.

Men kan der ellers være problemer med at offentliggøre fotos med personer? Skal man ligefrem i fællesskab underskrive en kontrakt om brugen af fotografierne? Er der lovgivning på området?

Eksempel 1: Høje GladsaxeLiv

Ved klubbens fotoudstilling fra Høje GladsaxeLiv-projektet i 2018, vistes et foto af et barn, der så træt ud. Det var et rigtigt godt nærbillede taget med teleobjektiv.  Barnet var alene og vidste ikke, at det blev fotograferet. Der var ikke på forhånd indhentet samtykke fra dets forældre til at fremvise fotografiet offentligt. 

Høje Gladsaxe Bibliotek offentliggjorde et fotografi af billedet på bibliotekets Facebook-gruppe. En farmor til drengen så det, og henvendte sig til hans mor. Moren klagede til biblioteket over, at de viste et billede af hendes søn uden hendes tilladelse. 

Biblioteket henvendte sig til mig som klubbens formand om problemet. Jeg henvendte mig til drengens mor, og beklagede og undskyldte meget for det skete og den manglende tilladelse. Skulle vi fjerne billedet af sønnen fra udstillingen? 

Her bøjede hun af og gav klubben tilladelse til at vise fotoet mod at få en kopi af det på fotopapir. Der kom altså en mindelig udgang på det.

Eksempel 2: Ophavsretskrænkelse

En anden sag, som sekretæren for Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, der også er webmaster for deres hjemmeside www.SeniorklubberneHG.dk, oplevede, var, at han havde brug for et rigtigt godt foto til at illustrere en julefrokost for en af klubberne dér. Han saksede det bedste foto, han kunne finde med Googles billedsøgning – et rigtigt smukt foto, som blev lagt på hjemmesiden og også benyttet i den klubs trykte årsprogram for dens aktiviteter. 

Faktura om vederlag for ophavsretskrænkelse. Grafik: Lars Laursen.
Faktura om vederlag for ophavsretskrænkelse. Grafik: Lars Laursen.

Et år senere fik denne klub, en partiorganisation og Seniorklubberne en opkrævning for ophavsretskrænkelse fra et firma, der havde fundet ud af, at dette foto var benyttet uden at indhente deres tilladelse og uden royaltybetaling til dem. Firmaet havde oprindeligt bekostet en fotograf til at tage en række smukke billeder, som de selv benyttede på deres hjemmesider for flere af landets kommuner. Der blev krævet betalt 4.312,50 kr. inkl. moms, som skulle betales inden for 8 dage netto, fra hver af de tre parter. 

Seniorklubberne har ikke et kommercielt sigte, og det har den omtalte klub heller ikke. De ledes alle af ubetalte frivillige. Seniorklubberne har ikke indtægter som sådan, men modtager kommunalt tilskud. Mens partiorganisationen jo egentligt heller ikke er kommerciel, har den dog midler, betaler løn til ansatte og har indtægter.

Selvom Seniorklubbernes lokaler lejes af kommunen, og at den dermed har et vist ansvar, er Seniorklubberne et helt brugerstyret sted med egen valgt bestyrelse og et råd kaldet husmødet med repræsentanter for klubberne, og de bestemmer selv det meste på vegne af alle klubber. 

Det betød også, at Seniorklubbernes webmaster er frivillig og egentlig ikke en kommunal ansat. Dermed kunne kommunen ikke gå ind og betale denne bøde for ophavsretskrænkelse, selvom den selv tidligere har gjort det på vegne af ansatte i kommunen i tilsvarende tilfælde. Det ville kræve et kontraktligt ansættelsesforhold. 

Efter forhandling med firmaet slap klubben med at betale 2.000 kr. inkl. moms, mens partiorganisationen måtte betale det fulde beløb. Seniorklubberne slap helt for at betale.

Den 1-minut korte dansksprogede video herover fortæller noget om regler for offentliggørelse af fotos på sociale medier. Produceret for Datatilsynet. 

Regler for benyttelse af fotos

Så, hvordan må fotografer overhovedet anvende og offentliggøre fotos på tryk, kommercielt, ikke-kommercielt og på Internettet – med eller uden personer?

GDPR - EU's persondatabeskyttelseslov.
GDPR – EU’s persondatabeskyttelseslov. Grafik: Dooffy, CC0, via Wikimedia Commons.

Formanden har tidligere undersøgt problemet i forbindelse med indførelsen af EU’s persondatabeskyttelseslov fra den 25. maj 2018 – også kaldet GDPR (General Data Protection Regulation). EU-kommissionen ønskede fælles EU-regler for beskyttelse af persondataoplysninger (følsomme eller ej), så alle virksomheder og organisationer i EU-området kunne være ligestillede og dermed ikke skulle sætte sig ind i de enkelte landes særlige lovgivning og tilpasse sig dem. Formålet er udover at sikre personoplysninger, at persondata kan udveksles på tværs af landegrænser. Det ville betyde en hel del arbejde for f.eks. europæiske websteder at tilpasse sig mange landes forskellige lovgivninger. Så det lyder jo smart!

Problemet viste sig at være, at laveste fællesnævner for lovgivningen måtte blive Tysklands enormt restriktive regler – regler som landet har af historiske (og for dem gode) grunde. Tyskland ville ikke gå på kompromis og slække på deres lovgivning. Dermed ligger persondatabeskyttelsesniveauet for hele EU-området enormt højt – også højere end noget andet land i verden – inklusive USA. Alle virksomheder og organisationer, der virker i eller ønsker at virke i (også de, der er bosiddende udenfor) EU, blev tvunget til at overholde denne lovgivning, hvis de ville have aktiviteter dér.  

Det kan være nødvendigt med skriftligt samtykke fra optrædende – eller endda ejeren af en ejendom. Grafik: Lars Laursen.

Anbefalingerne og modelkontrakter

Jeg har fundet to samlinger af anbefalinger for brug af fotos med personer, så du kan informere dig om forholdene. Desuden er listet en række apps til mobiltelefoner og tablets, som giver mulighed for udfærdigelse af model / property release-kontrakter på farten – så du altid har en kontrakt lige ved hånden.

Man kan godt tro, at man må fotografere ejendomme kvit og frit og uden nogen eksplicit tilladelse af ejeren. Men det er ikke altid tilfældet. Du er sikkert bekendt med, at der er stadig er copyright på fotos af Den Lille Havfrue på Langelinje Kaj i København. Arvingerne håndhæver denne ret. Derfor må ikke blot offentliggøre billeder af den uden udtrykkelig tilladelse. Noget tilsvarende gælder optagelser fra Frilandsmuseet ved Lyngby. For slotte, palæer og andre større eller bemærkelsesværdige bygningsværker skal man have tilladelse til viderebringelse. Derfor findes der også property release forms.  

      • Et dansk rådgivende firma samlede tilbage i 2017/2018 på deres hjemmeside en række oplysninger om fortolkningen af persondatabeskyttelsesloven med henblik på offentlig brug af fotos med personer – f.eks. på Internettet. Det gjaldt især virksomheders brug af fotos af personer på tryk og på Internettet. Et klubmedlem gjorde mig opmærksom på firmaets beskrivelser tilbage i 2019. Du kan downloade og læse firmaets beskrivelse i PDF-dokumentet Persondataforordningen om fotos med personer, som også har flere eksempler. Dokumentet indeholder desuden på sidste side en såkaldt model release-kontrakt, som du selv kan benytte.  Du kan downloade en Word-udgave af modelkontrakten i ovennævnte dokument her: Samtykkeerklæring omkring billeder – release form.
      • Et dansksproget websted www.ThePhotographer.dk har en omfattende, opdateret og vældig god gennemgang af hele problematikken om brugen af personer på billeder ved offentliggørelse. Du kan læse og se den med eksempler her
      • Download også The Photographers 8-sider lange dansksprogede gennemgang i PDF-dokumentet Hvad siger loven om fotografering?
      • ThePhotographer tilbyder en online-modelkontrakt til TFP (Time For Print, hvor hverken fotograf eller model får betaling, men alle parter kan benytte optagelserne frit) og Collab (et nyt begreb, hvor begge parter må benytte optagelserne kommercielt som en del af vederlaget). Begge dele kan være anvendelig i klubøjemed. Udfyld modelkontrakten her og læs også mere om model/fotografsamarbejdet dér.
      • Apps til model release. Endelig findes der også en række smartphone-apps, hvor model release forms kan udfyldes og deles mellem parterne. Har du en af disse apps installeret på telefonen, er du altid parat “ude i marken.” Nogle af appsene gør meget ud af at udforme kontrakterne på en sådan måde, at de uden videre kan sendes til og uploades sammen med fotos til diverse nationale og internationale online stock photo-tjenester. Disse tjenester har hver deres krav til udformning af release forms. Det gør det lettere at tjene penge på sine fotos. Dog er det ikke alle stock photo-tjenester, der accepterer digitalt genererede model release-kontrakter. Find de 7 bedste release form-apps til iPhone og Android.
      • Navne på nogle model release form-apps til iPhone:
      • Model release form-apps til Android:
      • Se de 7 bedste model release-apps hos Expert Photography.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklubben.

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar