Ny tendens: Tekst-til-video-generatorer

Et eksempel på en video med en AI-animeret kvinde, der præsenterer PC-mødestedet, kréeret af Lars Laursen. Klik på afspilleren for at se den.

Der findes en række firmaer derude, der tilbyder skabelse af videoer blot ud fra en tekstlig beskrivelse – ikke ulig billedskabelse med Midjourney-tjenesten.

Automatisk genereret videomateriale

Det er ventet, at datacentrene på et tidspunkt vil blive i stand til at kreére kortere eller længere videoer baseret på et manuskript, du selv har skrevet – med de skuespillere, du måtte ønske (måske endda inklusive dig selv).
 
Så bliver du selv manuskriptforfatter, caster og producer.
 
Og hvis du synes, det svært selv at skrive et manuskript, kan du få en anden AI til at skrive det for dig blot ved at skrive nogle få ord. Så kan det genererede manuskript – eventuelt efter en smule rettelser og omskrivning – klippe og klistres ind i videoredigeringstjenesten, hvor du kan generere og downloade den næste episode i din yndlingsserie.

Hvordan virker tekst-til-video lige nu?

Men så langt er vi ikke lige nu, men nogle ting er allerede mulige:
 
    • Du kan skrive en tekst, der benyttes som grundlag for at skrive tekster i en kort video – altså hjælp til at formulere opgaven via en chatbot.

    • Til videoen kan du skrive en tekst, som skal siges højt på et af 120 sprog og udtalt af en stemme udvalgt blandt 80 forskellige animerede personer af begge køn og i flere aldersgrupper. Du skal dog selv vælge sprog og AI-person.

    • Har du teksten på dansk, kan du benytte en AI-tjeneste som Bing AI eller ChatGPT-4 til oversætte den til et andet af de 119 sprog, og så lade en AI-animeret person speake den på videoen. Så kan du skabe den samme video på flere forskellige sprog – og mundbevægelserne tilpasses alle sprogene!

Ovenstående er en 5½ minutter lang præsentation af den IT-support over for borgere i det kommunale værested Carlshuse i Søborg, som Lars er ansat til at varetage. Videoen er skabt med hjælp fra onlinetjenesterne Synthesia.io, Adobe Firefly, Google Earth Studio og Microsoft Clipchamp. Derudover er Photoshop CC og Microsoft Word benyttet ved skabelsen af visse grafiske detaljer. Licenserede billeder fra den danske stockphoto-tjeneste Colourbox samt meget flotte gratis baggrundsbilleder lige til at downloade til skærme i forskellige formater og opløsninger fra webstedet WallPapersWide.com benyttes også.

Videoen er lagt ud på Carlshuses Facebook-gruppe som reklame for Lars’ arbejde dér som et tilbud til borgere i Gladsaxe Kommune og omegn. Det er et eksempel på, hvad der med en forholdsvis lille indsats kan skabes med de nye videotjenester. Dog er der i videoen anvendt en del tidligere udarbejdet materiale i form af redigerede fotos, grafik og videoklip.

9 tekst-til-video-tjenester

Jeg har skrevet en artikel om 9 sådanne tjenester, der findes lige nu, og som stiller sådanne muligheder til rådighed på forskellige måder. AI-personerne kan også tale dansk!
 
Hvad kan man bruge sådanne videotjenester til?
 
    • Det er betydeligt mindre krævende at skabe korte kvalitetsvideoer på denne måde end med traditionelle metoder med egne optagelser og benyttelse af et videoredigeringsprogram. Og så er det voldsomt tidsbesparende.

    • Synes du ikke selv, at du er tilstrækkelig fotogen, eller at du ikke har en god speakerstemme, så benyt en sådan videoredigeringstjeneste til at bringe dit budskab ud.

    • Det gør det nemt at lave en video til foreningsbrug eventuelt med nogle af foreningens egne fotografier eller videoklip – lige til at lægge ud på sociale medier og websider. Dermed kan foreningen på en levende og engagerende måde nå ud til nye potentielle medlemmer eller gæster i kommunen.

    • Nogle af tekst-til-video-tjenesterne kan selv skabe flere videoscener, der i opbygning minder om PowerPoint-slides – blot i videoform!

    • Blog-opslag eller websider med artikler kan også let benyttes som udgangspunkt for skabelse af en video med nogle af AI-videotjenesterne. 
Til artiklen har jeg afprøvet to af disse tjenester: Synthesia.io og DeepBrain AI Studio.
 
Tag et klik her for at se artiklen. I artiklen er tre egenproducerede eksempler med danske undertekster – som en ekstra service over for hørehæmmede – samt engelsksprogede videoklip om, hvad de enkelte tjenester kan tilbyde. Man kan slå danske undertekster til på de engelsksprogede videoklip, så de bliver forståelige for ikke-engelskkyndige.
 
Med venlig hilsen
 
Lars Laursen, næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.
 

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar