Hvert år udsender firmaet bag det dansksprogede videoredigeringsprogram Pinnacle Studio, Corel, en opgraderet udgave. August 2022-udgaven fornægter sig da heller ikke.
Pinnacle Studio 26 – Hvad er nyt?
I denne version er der lagt hovedvægt på at øge softwarens stabilitet – noget, som nogle tidligere har oplevet som et problem – samt øget ydelsesevne. En række fejl er blevet rettet, og forbedringer er foretaget i mere end 200 unikke brugerscenarier. Corel siger selv, at Pinnacle Studio 26 er den mest pålidelige og stabile udgave til dato.
Produktets ydelse
Ifølge Corel er der gennemført utrolige ydelsesforbedringer på områder som programmets opstartstid, ressourceforbrug, brugergrænseflade og reducerede projektforhåndsvisningstider såvel som import- og eksporthastigheder.
De vigtigste ydelsesforbedringer er:
-
- Indførelse af Apple ProRes* (se også her) som et stedfortræderformat ved forbedret forhåndsvisning, afspilning, rendering af tidslinjen og den samlede responstid ved redigering.
- Ændret adfærdslogik for at undgå unødvendige genopfriskninger og opnå reduktion af renderingsforsinkelser.
- En ny menu til kvalitetsvalg under projektforhåndsvisning for at optimere ydelsen.
- Målrettede hastighedsforbedringer ved import af videoklip til projektbiblioteket og ved eksport af det endelige projekt.
* Pinnacle Studio Smart Proxy understøtter Apples ProRes-format, men kvaliteten er begrænset til 4:2:2 i 8-bit.
Forbedret keyframe-redigering
Med nye valg til styring af keyframes er det let at manipulere grupper af keyframes til hurtig gentagelse af dine skræddersyede indstillinger – såsom animationer, der gentager sig selv; blinkende lys; skræddersyede panorerings- og zoom-animationer; komplekse rækker af ændringer i farve eller lysstyrke m.m.
Skab, kopier, indsæt eller slet grupper af keyframes på tværs af parametre (lysstyrke, gennemsigtighed, farvemætning, osv.) til et andet klip eller en anden parameter til samme klip.
Forbedret brugergrænseflade
Nyd den strømlinede redigering med forbedret brugbarhed på tværs af produktet, takket være forbedringer i installeringsprocessen, valg i kontrolpanelet, hjælpetekst i produktet m.m.
Nye kontrolpanelindstillinger giver større kontrol over din redigeringsoplevelse – bl.a. valgmuligheder til reduktion af kravene til din computer; reviderede værktøjstips og tekster medvirker til at forbedre brugerens forståelse og fortolkning af funktionerne.
Forbedret ydelse for værktøjer og faciliteter på tværs af programmet
Kortere svartider ved redigering af tekster samt se ændringer i tekster meget hurtigere ved forhåndsvisning af tekst. Desuden kan du mere effektivt styre dine skræddersyede tekster med opdateringer til dine gemte forudindstillingers tilgængelighed.
Videoafmaskning har også opnået lavere svartider ved kreering af former, ved redigering, objektsporing og anvendelse af funktioner til afmaskning eller baggrundsbilleder for at opnå bedre afspilningsydelse.
Se videoklip om Pinnacle Studio 26
Corel har udfærdiget et kort videoklip om den nye version.
Bemærk: Videoklippet i denne artikel er på engelsk. Du kan du slå simultan taleoversættelse til skriftlige, engelske undertekster til. Via tandhjulet ⚙️ i afspilleren kan du endvidere vælge automatisk simultan oversættelse fra engelske til danske undertekster. Du kan også gøre underteksterne større, ændre farve m.m. Er du ikke så engelskkyndig, kan du dermed alligevel få noget ud af videoklippene.
Download desuden et 2-siders PDF-dokument med en sammenligning af faciliteterne i versionerne 24, 25 og 26 af Pinnacle Studio her (engelsksproget).
Anmeldelser af Pinnacle Studio 26
En række online-magasiner har anmeldt den nye udgave af videoredigeringsprogrammet.
-
- The DIY Video Editor: Pinnacle Studio 26 Review
- Videoaktiv.de: Corel Pinnacle Studio 26: mehr Leistung, bessere Stabilität, optimierte Bedienung
Brugervejledning til Pinnacle Studio 26
Du kan finde og downloade den dansksprogede brugervejledning til Pinnacle Studio 26 Ultimate ved at klikke her.
Find også brugervejledninger til Pinnacle Studio 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25 og 26 på forskellige sprog her – inklusive dansk.
Tekniske specifikationer til dit udstyr for at køre Pinnacle Studio 26 Ultimate
Hvis du er bekendt med kravene til de seneste par udgaver af Pinnacle Studio, vil du finde, at de er sænket i denne udgave. Det kan skyldes optimeringer i programmets ydelsesevne.
Systemkrav:
-
- Styresystem: Windows 11/10, 64-bit.
-
- Processor*:
- Intel Core i3, AMD A4 3.0 GHz eller højere.
- Intel Core i5 eller i7, 1.06 GHz eller højere kræves til AVCHD- og Intel Quick Sync Video-understøttelse.
- Intel Core i7 4. Generation eller nyere, AMD Athlon A10 eller nyere til UHD-, multikamera- eller 360°-video.
- RAM: 4 GB eller mere, 8+ GB anbefales stærkt til UHD-, multikamera- eller 360°-video.
- Grafikkort: Minimumsopløsning: 1024 x 768, mindst 256 MB VGA VRAM, 512 MB eller højere anbefales til acceleration af kodning i hardware.
- Processor*:
Anbefalet DirectX-grafikenhed:
-
- NVIDIA GeForce 700 series / Quadro 600 (Fermi-baseret) eller nyere (CUDA skal være aktiveret for understøttelse af CUDA).
- ATI Radeon HD 5XXX-serien eller højere.
- Intel HD Graphics fra Ivy Bridge eller højere.
- 3D Titler kræver DirectX 11.
- Lydkort: Et Windows-kompatibelt lydkort.
- Plads på harddisken: 10 GB harddiskplads til en fuldstændig installation.
- Der kræves internetforbindelse for at installere, registrere og opdatere
- Registrering kræves for at benytte softwaren.
Importformater:
-
- Video: AVCHD, DV, HDV, AVI, MPEG-1/-2/-4, Flash, 3GP (MPEG-4, H.263), WMV, ikke-krypterede DVD-film (inkl. DVD-VR/+VR), MOV (DV, MPEG-4, H.264), HEVC** (H.265), XAVC, MXF, DVCPRO HD, XAVC S, GoPro LRV, Cineform.
- Lyd: MP3, MPA, M4A, WAV, AMR, AC3, AAC, Vorbis, WMA.
- Billede: BMP, GIF, JPG, JPS, J2K, PCX, PNG, PSD, TGA, TIF, WMF.
Eksportformater:
-
- Disk: DVD, AVCHD, Blu-ray ($).
- Video: DV, HDV, AVI, WMV, MPEG-1/-2/-4, Flash, 3GP, HEVC** (H.265, H.264), XAVC S, MOV, M2TS, FLV, 3GP, GIF, Cineform.
- Billede: BMP, JPEG, TIF, TGA.
- Lyd: AC3, MP2, MP3, MP4, WAV.
Tilbehør:
-
- DVD-brænder kræves for at kreere DVD- og AVCHD-skiver.
- Blu-ray-brænding kræver køb af et særskilt plug-in inde i dette program.
Understøttede sprog:
-
- Engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, hollandsk, polsk, tjekkisk, russisk, finsk, dansk og svensk.
Produktspecifikationer kan ændres uden varsel eller forpligtelse.
* For at opnå 8K-videounderstøttelse anbefales en Intel Core af 7. generation eller nyere mikroprocessor med Quick Sync, et grafikkort i NVIDIA 10-serien eller nyere eller en mikroprocessor i AMD 4000-serien eller nyere.
** HEVC (H.265) kræver understøttet PC-hardware eller grafikkort og Microsoft HEVC video-udvidelse installeret (en app, der gratis kan hentes i Microsoft Store).
Hvor kan Pinnacle Studio 26 købes?
Produktet kan købes online på firmaets canadiske hjemmeside her til elektronisk download – bare rolig, den er også med danske tekster!
Bemærk: Når der vises en rabatkode, der giver dig 10 procent rabat, skriv den da ned. Selv hvis du kun skal have en opgradering til en ældre udgave af Pinnacle Studio, kan du benytte denne rabatkode ved betaling! Se selv på billedet øverst oppe på denne side…
Køber du et fuldt produkt eller en opgradering, så sørg for at både at gemme din kvittering (e-mail) i f.eks. PDF-format med serienummeret samt dine downloade installationsfiler, idet du kan få brug for disse, hvis du skal installere produktet igen – f.eks. på en ny PC.
Sørg for at en kopi af det hele på et separat medie som en ekstern harddisk eller “i skyen”, så du altid vil kunne finde den frem igen. Husk: Du kan altid installere produktet igen på en ny PC selvom du allerede har installeret det én gang – det er dog kun den seneste installation, der virker.
Med venlig hilsen
Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub.