Problemet med ophavsret ved produktion af privat video – og hvad du kan gøre ved det!

Gennem mange år har det nu været et evindeligt problem og en plage ved videoklubbers produktion af videoer, at videofolket meget gerne vil benytte ophavsretsbeskyttet materiale – især musik, hvilket de bare ikke har ret til  uden tilladelse. Streng ophavsretsbeskyttelse har især ramt europæerne efter vedtagelsen af det nye EU-ophavsretsdirektiv implementeret den 7. juni 2021. Hvad gør vi så?

De, der har fulgt med under behandlingen af direktivet før dets vedtagelse, vil huske, at forslaget blev mødt med massive protester fra online-industrien, hvor brugerne af deres tjenester selv kan uploade indhold. Tjenesterne ville blive pålagt at checke og fjerne ophavsretsbeskyttet materiale, som bryder ophavsloven, fra deres tjenester.

Krav til onlinetjenester vedrørende ulovligt uploadet materiale

Kravene til at have lov til at benytte ophavsretsbeskyttet materiale uden skabernes tilladelse er i denne forbindelse:

• • At onlinetjenesten har været til rådighed for almenheden i EU i mindre end tre år.
  • At tjenesten har en årlig omsætning på under €10 millioner.
  • At det gennemsnitlige antal unikke besøgende pr. måned ikke overstiger 5 millioner beregnet på grundlag af det forrige kalenderår.

Og disse betingelser gælder af gode grunde ikke onlinetjenester som YouTube og Facebook, som har fantastisk mange brugere og stor omsætning, og hvor videofolket bl.a. kan tænkes at lægge deres værker ud.  

Hvordan skal tjenester, der ikke opfylder ovennævnte krav, kunne checke og fjerne ophavsretsbeskyttet indhold, der er lagt ud uden udtrykkelig tilladelse?

For at gøre det ordentligt, skal der egentligt menneskelig arbejdskraft til.

Facebook er kendte for at have private virksomheder rundt omkring i verden, hvis medarbejdere bruger i gennemsnit 3 sekunder på at vurdere hvert enkelt billede og andet indhold, før disse tager en beslutning om at lade opslaget fjerne eller ej.

Forkert tolkning af krænkelse af ophavsret

I forbindelse med behandlingen af direktivet før vedtagelsen i EU-parlamentet blev der fremført eksempler på, hvordan automatiske digitale ophavsretstjenester kan være lige lovligt firkantede i deres fortolkning af brud på ophavsretten.

Vil det f.eks., hvis der blev citeret fra en nyere udgave af bibelen, blive anset for en krænkelse af ophavsretten ved opslag i en religiøs Facebook-gruppe?

Bibeloversætterne af den bibel, som citatet er taget fra, har ophavsretten til oversættelsen, selvom de(n) oprindelige forfatter(e)s ophavsret, ikke varer længere end 70 år, efter at de har forladt det jordiske plan, og derfor ikke længere kan gøre juridiske krav gældende. Det samme kan siges om Homer, Æsop, Dante, William Shakespeare, Grimm-brødrene, H. C. Andersen, Jean de la Fontaine, Münchausen m.v. med hensyn til oversættelserne af deres værker. 

For nogle år siden hørte vi i medierne om et tilfælde, hvor et skolebarn i USA fik afvist sin eksamensopgave, fordi der ulovligt var citeret fra andres værker uden henvisning til kilden – altså et plagiat. Uden henvisning til kilden kom det således til at fremstå som elevens eget originalt udtænkte værk.

I USA har man – ligesom nu i Danmark – onlinetjenester, som lærere kan benytte til at afgøre om skoleelevers og studerendes afleveringsopgaver er kopier af tidligere skrevne opgaver. For at undgå, at der plagieres ved skriftlige afleveringer, tjekker underviserne dem op mod en onlinetjenestes arkiv over tidligere afleveringsopgaver for hele landet. Afvises en afleveret opgave, får eleven kun dét at vide – ikke hvad i opgaven, der er plagieret. 

Problemet for den amerikanske elev, var, at ingen kunne se, hvad der var plagieret. Langt om længe kom nogen på, om det kunne være, fordi der var citeret fra bibelen uden angivelse af kilden. Kristne talemåder, der er blevet til hverdagsvendinger kan en sådan tjeneste altså opfatte som plagiat – når der ikke henvises til kilden!

I dette tilfælde fungerede plagiattjenesten efter black box-princippet – altså uden at argumentere for, hvordan den nåede frem til afgørelsen. For at illustrere betydningen af en algoritme eller en kunstig intelligens’ ræsonnement, se dette klip fra videoen “Should Computers Run the World? – with Hannah Fry“. I klippet fortælles om en amerikansk algoritme til vurdering af, hvilken overførselsindkomst hjemmeboende handicappede var berettiget til, som ved en domstol blev kendt forfatningsstridig!

Derfor, kære skoleelever: husk altid at nedskrive referencer til citater – både hvad angår almindelige hverdagsdanske bibelcitater, men også til velkendte citater og talemåder fra Shakespeares værker!

Så hvis du som skoleelev i stilen skriver noget om, at en person har gjort nogen en “bjørnetjeneste”, så husk lige at skrive en fodnote med henvisning til Jean de la Fontaines fabel, “Bjørnen og gartneren“! 

Men der er ved at opstå nye løsninger på, hvordan i hvert fald kulturbrugere og -skabere kan undgå den slags problemer fra Koda, Copydan og andre ophavsretsorganisationer nu og frem over. 

En løsning på ophavsretsproblemet

Det med ophavsret har man altid kunnet betale sig fra det. Men hvis man ikke er en tv-station eller et tv-produktionsselskab, har det undertiden været en besværlig opgave at indhente tilladelser og betale royalties. Det kan du læse mere om i vores artikler her (musik og lydeffekter), her (video), og om andres fotos gratis stillet til rådighed her.

Som noget nyt er kommet nye måder også at benytte professionelt optagne og redigerede videoklip i egne (både professionelle og ikke-professionelle) film – og det endda på en tilladelig måde, så du også må lægge din færdige film ud på YouTube, Vimeo, Facebook, Twitter og andre sociale medier. 

Lad os se på, hvordan det kan lade sig gøre. 

Videokunstens pendant til fortællende fotoserier – narrative videoserier

Der findes nu videoredigeringsprogrammer, der understøtter fortælling af historier via illustrerende færdige stockvideooptagelser.

Du har måske allerede lagt mærke til en ny narrativ teknik i reklamevideoer (storytelling) på sociale medier og YouTube, hvor der henover speak (som endda kan være digitalt oplæst) på indtil flere sprog, reklameres for produkter med kun få egne originale videoklip og mange professionelt færdigredigerede videoklip fra stockvideotjenester, og hvor personerne i scenerne er forskellige fra klip til klip. Indtalingen af reklamerne sker endda digitalt i en forbavsende høj kvalitet – også på dansk.

Det er en ny fortælleteknik. Nogle af producenterne af disse reklamer tager sig dog store kunstneriske friheder, som det kan ses i YouTube-reklamer, der afbryder videoerne.

En “gratis” Windows-app der kan dette

Du kan læse om et nyt gratis program til Windows 11 fra 2022, der netop understøtter denne nye narrative videofortællingsteknik, nemlig appen Clipchamp. Læs vores artikel om den her.

Denne type videoredigering kan true gamle videoredigeringsprogrammer som Pinnacle Studio, medmindre disse begynder at tilbyde noget tilsvarende – men det bliver nok til en højere pris end hvad programmerne koster i dag, fordi de skal tilbyde biblioteker med stockfotos, stockvideo, stockmusik- og -lydeffekter, -animationer samt -videoskabeloner.

Til gengæld bliver det billigere for dig som videomand/kvinde, der benytter disse faciliteter, at skabe videoer – og det til en meget billigere penge og tilmed hurtigere end før! Det medfører altså øget produktivitet.

Stockvideoklip kan man selv redigere videre på, så de beskæres, bliver behandlet med effekter og trimmet i længde. 

Benyt andres kulturprodukter ved skabelse af dine egne kulturprodukter!

Man kan sige, at denne udvikling er en naturlig følge af både de store betalings-stocktjenesters opståen og den skrappe ophavsretslovgivning i bl.a. USA og EU: Altså, benyt professionelt og smukt udfærdiget materiale i dine egne videoer, uden at nogen kan komme efter dig – juridisk eller økonomisk – ved offentliggørelse på nettets medier.

Leverandørerne af de færdige professionelle materialer får på denne måde desuden lettere ved at sælge deres fotos, videoklip og musik, mens det bliver billigere med en flad/fast ophavsretspris for at benytte andres materialer – uanset forbrug.

Altså: forbrug ophavsretsbeskyttet materiale ligesom en (amerikansk) utility – altså som var det vand, varme, el, telefoni og internet. Alle har gavn af dette – både dem, der kreerer materialet, og dem der forbruger dem.

Man kan kalde det ophavsretsbeskyttet-materiale-som-service: IPaaS (Intellectual Property as a Service). Det ligner andre tilsvarende begreber som CaaS (Computing as a Service) – i Microsofts udgave: MaaS (klik for at se videoen om Microsoft as a Service på dansk).

Det ligner også musiktjenesten Spotify’s forretningsmodel anvendt på billed- og videoområdet, så brugerne af f.eks. YouTube og sociale medier frit kan benytte ophavsretsbeskyttet materiale samtidigt med, at skaberne af materialerne modtager betaling.

Man kan også kalde det Culture-as-a-service: CaaS – Kultur-som-Service. Så behøver brugerne af kulturelle produkter skabt af andre ikke at have dårlig samvittighed over at kopiere deres værker, for kunstnerne bliver godtgjort ved brugernes betaling. Det giver både brugerne og ophavsretshaverne frihed og ro i sindet.  

Hvordan benyttes andres stockvideooptagelser?

Du kan herunder se et eksempel på, hvordan en YouTuber har benyttet indslag fra stockvideotjenester som korte indslag i sin fortælling om den amerikanske teenagedreng, der skabte sin egen atomreaktor i haveskuret – og hvilke følger det havde både for ham selv og hans omgivelser. 

Bemærk: Videoklippene er alle på engelsk. Du kan du slå simultan taleoversættelse til skriftlige, engelske undertekster til. Via tandhjulet ⚙️ i afspilleren kan du endvidere vælge automatisk simultan oversættelse fra engelske til danske undertekster. Du kan også gøre underteksterne større, ændre farve m.m. 

 

Drengen, der byggede sin egen atomreaktor. Ovenstående er et eksempel på en video, hvor der benyttes andres materiale strøet ud med rund hånd hen over videoen. Det er billigt, nemt og af ret høj kvalitet – og så øger det videoskaberens produktivitet ganske meget. 

Se også ovenstående 13-minutter lange video med titlen “Jeg anvendte stockvideooptagelser til at kreere en filmisk rejsehistorie!”

 

Og denne med 12-minutters video med titlen “Hvordan man kan kreere videoer med stockoptagelser ved hjælp af tjenesten Storyblocks.”

 

En 13-minutters video om, at “Kreere en kortfilm med stockvideooptagelser”.

Ovenstående 9-minutters video med titlen, “Kan man skabe en storslået video UDELUKKENDE med stockvideooptagelser?”

Narrative reklamer skabt ud fra stockvideo – kan man det?

Forestil dig, at du har udviklet et produkt, som mange kan have gavn af. Og du vil gerne, at forbrugere i andre lande kan tage produktet til sig, ja, nærmest som var det en landsmand, der havde opfundet det!

Det har et firma gjort, nemlig nærmest magiske indlægssåler med indbygget refleksologisk akkupressur!

Du har sikkert allerede set kampagnen køre på YouTube siden 2018. Se eksempler herunder på forskellige sådanne narrative reklamevideoer stykket sammen af allerede tilgængelige stockvideoklip, og som har meget lidt selvoptaget materiale – alt om det samme produkt: indlægssåler. 

 

I ovenstående video forklares, hvordan forskere ud fra den nyeste forskning inden for kunstig intelligens til medicinsk forskning, som Google angiveligt udvikler, har opdaget et ungdomshormon. Over 500 forskeres arbejde og en supercomputer har ført til udviklingen af en særlig indlægssål, der kan levere noget, der svarer til refleksologi og zoneterapi. Den henvender sig til hvide veluddannede mennesker.

Videoen herover handler i grunden om den samme indlægssål, men historien er ganske anderledes fortalt. Den handler om ukuelighed, som gør, at en kvindelig eliteatlet genvinder sin førlighed. Her er det en hvid amerikansk læge, der har opdaget en kur. Den henvender sig til et sort publikum. 

Den ultimative kur mod rygsmerter. Læs i videoen om denne 106-årige sikh og marathonløber. Da han var 21, var han eliteatlet. Men han blev invalid i en tidlig alder pga. dårlig ryg. Heldigvis har en berømt indisk læge fundet en kur mod det. Lægen skabte særlige indlægssåle, der trykker på de punkter, som han før masserede hos sine patienter. Den ældre sikh, sagde, at det var intet mindre end et mirakel, han oplevede, når han løb med sine sko med disse særlige indlægssåler. På 10.-dagen efter ibrugtagelsen kunne han endda følges med sine børnebørn! Reklamen henvender sig til et indisk publikum.

Her er det en meget gammel viden om refleksologi sammen med moderne opfindsomhed, der er anvendt ved udviklingen af disse såler. 

70-årig ballerina fortæller om en ungdomskilde, hun har fundet. Hun føler sig som en 20-årig igen. Da hun var 21 år, var hun prima ballerina. En dag fungerede hendes krop ikke korrekt længere, og hun måtte i kørestol. En japansk udseende læge havde i 37 år forsøgt at kurere rygsmerter, og havde via sit videnskabelige gennembrud fundet en kur, der med indlægssåler på få dage kunne afhjælpe prima ballerinaen, så hun efter 10 dage igen kunne danse partiet i Svanesøen. 

Verdens ældste kvinde, den 115-årige Kane Tanaka, har afsløret sin hemmelighed til ungdommens kilde. Da hun var 58, kom hun ud for en frygtelig ulykke, som næsten med sikkerhed ville slå hende ihjel i løbet af kort tid. En lokal japansk læge, der var i et dynasti af hoflæger, som i over 50 generationer havde helbredt den kejserlige japanske familie, blev rørt af hendes historie og valgte ulønnet at hjælpe hende. Lægen var en de sidste læger, der stadig kendte de ældgamle metoder, som han og hans forfædre havde lært gennem de mange generationer ved hoffet, og som de holdt hemmelige, så kun den kejserlige familie nød godt af dem. Han besøgte kvinden næsten dagligt og trykkede hendes fødder i 30 minutter. Efter tre dage åbnede hun sine øjne. Den 11. dag efter ulykken var hun atter i stand til at stå på sine fødder. Efter at lægen afgik ved døden som 105-årig, skulle firmaet MindInSole ifølge hans testamente oprettes. Før da havde han udviklet disse indlægssåle. Den henvender sig bl.a. til et japansk publikum. 

Her er det så en medaljedekoreret læge fra den amerikanske hær, Dr. Feinberg, der ikke vil have, at Big Pharma bestikker det amerikanske FDA (svarende til en kombination af den danske lægemiddelstyrelse og fødevarestyrelse), så billige, naturlige, helbredende metoder ikke kan finde anvendelse over for både veteraner og den amerikanske befolkning i almindelighed. Ud fra et gammelt kinesisk lægevidenskabeligt tidsskrift udviklede han disse indlægssåler. 

Frederick Cooper med Ph.D i antropologi, ledte en amerikansk ekspedition og tilbragte 7 år med at bevise, at en ældgammel legende er sand. Legenden siger, at gamle ægyptere havde superkræfter, som bl.a. gjorde det muligt for dem at løfte enormt tunge sten, bygge pyramider og blive over 200 år gamle. Antropologerne opdagede skjulte 5.000 år gamle manuskripter i pyramider. Oversættelser gjorde dem målløse. De handlede om at forbedre det menneskelige legeme med naturlige midler. Efter 6 måneders forskning havde manuskripterne bevist, at legenden var sand. Sammen med Dr. John McCarroll, en navnkundig medicinsk professor fra Harvard University, udviklede de i løbet af nogle måneder teknologi svarende til den oldægyptiske. Det resulterede i disse indlægssåler. 

Dette er en video, som firmaet bag indlægssålerne selv har fået fremstillet med en talende person. Her er det faktisk en person, der i direktvirkningen af sålerne og angiveligt selv har prøvet dem i en periode. Hver er de udstyret med fem magneter, som angiveligt passer sammen med legemets akupressurpunkter. Hans ryg smerter ikke meget på tredjedagen, så han behøvede ikke at tage smertestillende den dag. På 7.-dagen er han virkelig imponeret. Han tager ikke længere smertestillende midler.

Jeg siger ikke, at disse såler ikke virker. Det gør de sikkert. Jeg siger blot, at man benytter en særlig markedsføringsteknik, hvor en lokal læge eller et antal lokale forskere angiveligt har udviklet disse såler – og dermed opnås stor troværdighed i netop det land eller målgruppe overfor produkterne. Lad os kalde dem for narrative reklamevideoer tilpasset lokale markeder eller forbrugersegmenter.  

Er der farer ved Kultur-som-Service?

Det kan synes fantastisk, at alle og enhver kan benytte andres flotte og professionelt skabte billeder, musik og video, og bruge dem i egne film, på julekort til familien og andre lejlighedskort, til deling på sociale medier, og skoleelever og studerende frit kan benytte professionelt optagne fotos og videoklip i deres afleveringsopgaver.  

Men kan der være en fare for, at vi blive dovne?

At vi holder op med selv at optage video og fotos og selv at redigere dem, før vi offentliggør dem? At vi bliver så afhængige af andres smukke og flotte værker, at vi helt selv opgiver at være kreative og skabe egne værker? Bl.a. fordi vi tænker, at vi ikke selv kan skabe noget så smukt, eller fordi vi føler os mindreværdige – og på sociale medier ikke ønsker at stå tilbage for vennerne dér, som måske netop benytter andres flotte værker…

Ja, måske sker netop det sidste allerede i større stil, for en del Facebook-brugere deler praktisk talt kun andres opslag – og lægger ikke egenproducerede opslag ud med deres egne udtænkte tekster, billeder og videoklip. 

Men hvis der bor en uerkendt kunstner i dig, og du blot ikke er blevet uddannet på Kunstakademiet, har modtaget træning eller fået “slebet” din pensel eller mejsel, hvad kan du så gøre?

Det findes faktisk lige nu (år 2022/2023) mulighed for via AI (såkaldt kunstig intelligens – men i realiteten en ret fantastisk intelligens!) mulighed for for små penge selv at få skabt og visualiseret unik kunst og fotos i endda meget høj kvalitet. Se engang den billedskabende visualiseringstjeneste MidJourney og DALL-E 2 (se især 1/3 nede ad siden). 

Alternativer til Clipchamp

Er Microsoft den eneste leverandør af videoredigeringsprogrammer, der tilbyder stock-materialer royalty-frit (dog mod abonnement) indbygget i appen?

Der er andre:

• • Videodelingstjenesten Vimeos egen Video Create onlinevideoredigeringstjeneste.
  • Onlinetjenesten Biteable med både videoskabeloner til at kreere bestemte sekvenser (montager) med eget materiale inkluderet samt færdige korte videooptagelser til at inkludere i egne videoer.

Skrevet af Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub.