Juleudsmykning på Angolavej. Vær med til at skabe en julefilm – fra dig til dine kære – eller mere bredt. Foto: Lars Laursen.
Snart tilstunder sig den skønne juletid. Tiderne har ændret sig, så der er kommet nye muligheder, hvor video gør sig rigtigt godt i forbindelse med højtider – både på det personlige og nære plan og over for en større offentlighed.
Opfordring: Optag en film om julens lys
En række steder i Danmark er berømte for al deres prægtige juleudsmykning med lys og smukke opstillinger. En hel vej eller endda et kvarter deltager i omfattende juleudsmykning af husene i december, hvor besøgende familier (tag børnebørn eller oldebørn med) kan se de fantastiske blinkende og bevægelige lysende opstillinger.
Tag et kig et på disse to steder i Hovedstadsområdet. Rådhuspladsen og Tivoli i København er andre gode steder at filme i julen. Flere andre steder i Danmark gør meget ud af julebelysningen.
1. Angolavej i Tårnby på Amager ved København
I december har Angolavej i Tårnby på Amager ved København Danmarks formodentligt mest omfattende julebelysning og -udsmykning langs sidegaderne. Familierne i de fleste huse deltager i det årligt tilbagevendende arrangement, hvor julelysene bliver tændt kl. 16 om eftermiddagen.
I december måned plejer store som små uanset alder at lægge vejen forbi for at beundre de julepyntede gader.
Filmen slutter med lysene ved Rådhuspladsen og Industriens Hus ved Tivoli i december.
I 2020 blev denne kortfilm optaget og redigeret af Lars Laursen. Den er optaget med en iPhone og redigeret i Pinnacle Studio.
I 2022 er der desværre ikke julebelysning på Angolavej 😢. Det skyldes de øgede elpriser, som også rammer beboerne her. Men det er også for at vise samfundssind.
-
- TV2 Lorry: Landets (måske) mest julepyntede gade slukker: ”Vi er i en krise”
- TV2 Lorry: 10 år med julelys på Angolavej: Har du pyntet lige så flot op?
- Facebook-gruppe: Julelys på Angolavej
2. Skyttestien i Søborg
Dette er endnu en video video på lidt over 3 minutter om julens lys med al den blændende juleudsmykning på Skyttestien i Søborg. Den er optaget den 22. december 2021 og først redigeret den 20. december 2022 af Lars Laursen.
Se TV2 Lorrys indslag om Skyttestien her.
3. Bagsværd i december
Aldershvile Planteskole plejer at gøre meget ud julen. Der skulle være fantastiske juledekorationer i december – lige til at filme! Det starter den 1. december. Se også planteskolens Facebook-side her.
Mød også julemanden i Bagsværd. Fredag den 25. november kl. 18:30-19:30 danser julemanden om juletræet på År 2000-pladsen i Bagsværd Centrum.
Tag et eventuelt et barne- eller oldebarn med og fotografér/film julelysenes genskær i dets øjne.
Send en videojulehilsen til familiemedlemmer
Når nu det er blevet så let at skabe og optage sine egne videoer, er der så noget mere nærliggende end at sende en personlig julehilsen optaget på video til familie og venner?
Ovenfor ser du en personlig julehilsen med en animeret figur til visning på smartphonen – måske sendt som SMS/MMS!
Man kan også fortælle en historie om årets gang i familien som hilsen, eller som kronprinsefamilien har gjort her: hele familien i gang med julebag.
Når de kan gøre det, hvorfor skal du så ikke også kunne gøre det samme?
En anden hilsen fra kronprinsefamilien fra 2020:
Eller hvad med dronning Margrethes julehilsen fra 2021?
Eller noget så specielt som at betale for at få kreeret en hilsen fra selveste julemanden til dit barne- eller oldebarn – som her til lille Nanna?
Eller måske kan du selv agere julemand i en videohilsen i det julemandskostume, du allerede har?
Den færdige film kan deles med enkelte familiemedlemmer på Facebook, Instagram, WhatsApp osv. Du kan også kreere en mere generel jule-, nytårs- eller fødselsdagshilsen på denne måde. Se mere om dette her.
Man kan lægge en jule- eller anden hilsen på YouTube. Men hvis du ikke ønsker, at alle og enhver skal kunne se den på YouTube, kan du gøre den skjult, så den ikke er søgbar, og kun den eller dem, du sender linket til, vil kunne se den.
Hvis du er musikalsk anlagt og kan synge eller spille et instrument – eventuelt sammen med andre – kan du/I også sende en sang – selvkomponeret eller en melodi med en ny tekst. Se flere eksempler på dette herunder.
Se familien Bjarkholm Andersens julehilsen fra 2021 med feriebilleder fra året, der gak, til egenskrevet sangtekst:
Eller familien Carlsson og Schultz’ julehilsen til melodien “Til julebal i nisseland”:
Musikere kan også sende deres julehilsen til deres fans:
Eller hvad med en julehilsen fra Aalborg Dyrehospital til visning på mobiltelefonen?
Andre former for julefilm
Der er mange andre eksempler på mulige julefilm.
1. Juleafslutningen i en forening
I Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe holdt en forening sin juleafslutning med et indslag med en kendt kunster. Se den herunder.
2. En julekoncert
I december 2021 var der julekoncert med Bachs Juleoratorium spillet og sunget af Københavns Kantatekor i Bagsværd Kirke, der er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon. Den er optaget og redigeret med den nye videoredigeringsapp, Clipchamp, til Windows 11 af Lars Laursen. Se den korte film herunder.
3. Foreningens julehilsen til medlemmerne
En forening kan lave en videohilsen til sine medlemmer ligesom Nyreforeningen gjorde i 2020:
Hvad er mere oplagt end, at en videoklub skaber en julehilsen til medlemmerne og til offentligheden til at lægge på klubbens hjemmeside og dele på sociale medier?
Er du på Facebook, kan du se Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græses julehilsen fra 2020 ved at klikke her.
Projekt Julefilm fra december 2022
Der er kommet to varianter af en julefilm ud af dette juleprojekt. Den første er denne julehilsen, der bygger på det samlede råvideomateriale fra filmoptagelserne fra den udendørs juleudsmykning på Skyttestien i Søborg ved København den 22. december 2021. Den er på 3 minutter og 17 sekunder. Her er den i en international udgave med julehilsener på flere sprog.
Og her er den i en dansksproget udgave.
Til begge høres julesalmen “Glade jul, dejlige jul” af Kammerkoret Carmina fra albummet Jul med Carmina. Al filmmateriale er optaget med en iPhone 11 Pro og redigeret med appen Clipchamp i Windows 11 af Lars Laursen.
Med venlig hilsen
Lars Laursen, næstformand i Seniorfoto- og Videoklub.