- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Videodag: Mere Pinnacle 24-undervisning og Adobe After Effects
22. oktober 2020 kl. 15:00 - 17:00
I torsdags blev der først anvendt noget tid på at vise, hvordan animerede tekster kan redigeres med keyframes i det dansksprogede videoredigeringsprogram Pinnacle Studio 24 Ultimate med udgangspunkt i Rezas ønsker.
Derefter blev der vist to engelsksprogede eksempler på, hvor langt Hollywood går med redigeringseffekter i actionfilm, som det kan lade sig gøre med en kombination af Adobe After Effects og Adobe Photoshop CC.
Det viser sig nu, at de fleste af de fremmødte til klubbens videodage har anskaffet sig det nye Pinnacle Studio 24 Ultimate til en pris af 446,25 kr. som opgradering. Derfor underviser vi fremover hovedsageligt i dette program.
Dynamisk afmaskning
Denne gang kan vi tage det der på engelsk kaldes Dynamic Masking i Pinnacle Studio 24 Ultimate op. På dansk kan vi kalde det dynamisk afmaskning. Det består i at skabe en maske – ikke ulig Photoshop – og så behandle enten det markerede eller det uden om det markerede på en særlig måde.
Som Corel selv siger om denne facilitet:
Opdag ubegrænsede nye muligheder for videolag, forbedringer og specialeffekter med skræddersyede videoafmaskninger.
Dynamiske afmaskningsmuligheder sætter dig i stand til at målrette, redigere, fade ud og ind, forbedre og transformere dele af enhver frame (enkeltbillede i filmen) – uafhængigt af hinanden! Opnå ufattelige transformationer – lige fra at fjerne distraherende objekter til specialeffekter, der udvikler sig fra frame til frame.
Pinnacle Studio 24’s afmaskningsmuligheder giver dig kraften til at tage kontrol over dine redigeringer som aldrig før.
Det kan bruges til bl.a. disse ting:
-
- At lave en green screen/chroma keying-effekt uden faktisk at have benyttet en grøn baggrund. Dermed kan en figur indsættes i en helt anden sammenhæng.
- Ved afmaskning af et ansigt kan det sløres – også når personen bevæger sig på filmen. Det er godt i disse GDPR-tider, hvor måske ikke alle personer på en video ønsker at blive genkendt eller være med. Du kender uden tvivl effekten fra tv. Det kan også være sløringen af en nummerplade på en kørende bil.
- Lægge animeret tekst bag et bevægeligt videoklip.
- Når en figur er afmasket, kan baggrunden behandles med en række spændende effekter.
- Du kan knytte et anker til et afmasket område, så et andet objekt kan indsættes oven på videobilledet og følge med det afmaskede objekt, mens dette bevæger sig i filmen. Det kan være en tekst (f.eks. navnet på personen) eller et afmasket billede eller videosekvens.
- Ved afmaskning kan benytte dig af en tryllestav (magic wand) ligesom i Photoshop – og der er adskillige kriterier at udvælge et område et billede ud fra. Der kan også benyttes en pensel (brush) ved afmaskning – også ligesom i Photoshop – og der er flere andre selekteringsværktøjer.
Bemærk: Du skal være opmærksom på, at du selv skal afmaske frame for frame – så det kan være et større arbejde. Der er ikke så meget kunstig intelligens til at hjælpe dig, men der er nogle få værktøjer, der gør det enklere og hurtigere at bearbejde ændringer fra frame til frame.
Se dynamisk afmaskning demonstreret på flere måder i nedenstående 9-minutter lange video på engelsk:
Hvis du vil lære om grundlæggende afmaskning, kan du se denne video på engelsk for den tidligere Pinnacle-udgave version 23:
Udfra denne Pinnacle version 23-video kan du lære om sløring af ansigter og nummerplader ved bevægelige objekter – det er også dynamisk afmaskning:
Mere om spektakulær videoredigering
Vi bruger atter lidt tid på at se, hvad professionelle filmmagere kan lave med programmer som Adobe After Effects, Adobe Premier Pro og Photoshop CC. Du kan allerede nu læse og se mere i omtalen af Steve Ramsdens videoundervisning her.
Brugervejledning til Pinnacle Studio 24 Ultimate
Har du brug for den dansksprogede brugervejledning til den nye udgave af Pinnacle – version 24 – kan du gratis downloade den i PDF-format ved at klikke her.
Alle interesserede klubmedlemmer kan anmode formanden om køb af en trykt kopi i farver af denne 312-sider lange brugervejledning på dansk. Prisen er 100 kr. inklusive gennemsigtigt plastikomslag, så bogen ikke hurtigt bliver slidt. Den er trykt som en bog i A5-format. Hvis du skulle ønske den med større skrift, kan du bestille den trykt i A4-format i stedet for – og dermed i 2 bind.