Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Generalforsamling

9. marts 2020 kl. 10:00 - 12:00

Indkaldelse til generalforsamling mandag den 9. marts 2020

Der henvises herunder til dokumenter som er vedhæftet den indkaldelse, der er udsendt til alle medlemmer pr. e-mail.

Der indkaldes til ordinær generalforsamling. Hermed udsendes dagsorden og revideret regnskab.
Dette skal ske senest 14 dage før den afholdes. Det er senest mandag den 24. februar 2020.
Her er dagsordenen for generalforsamlingen mandag den 9. marts 2020 kl. 10-12. Den er indkaldt i overensstemmelse med vedtægternes § 8, stk. 6.
Vedtægterne fra 2019 er også udsendt som et af de vedhæftede dokumenter. Der er forslag om ændringer af vedtægterne. Derfor skal mindst halvdelen af klubbens medlemmer møde op (17+)for, at de kan vedtages. Mød derfor talstærkt op!
Har du forslag til vedtægtsændringer eller andre forslag til generalforsamlingen, skal disse være formanden i hænde senest mandag den 2. marts 2020. Det er en uge før generalforsamlingen.
For at kunne stemme ved generalforsamlingen skal du have betalt kontingent. Kontingentet er på 150 kr. per halvår. Det kan betales til kassereren ved generalforsamlingen, hvis du ikke allerede har
betalt. Der er ny kontingentbetaling for det nye halvår i ugerne efter generalforsamlingen.
Dagsordenen
1. Valg af dirigent og referent.
Dirigenten afgør om generalforsamlingen finder retmæssigt sted – anmeldt mindst 14 dage før afholdelse; der er udsendt regnskab og budget til medlemmerne og forslag er modtaget rettidigt (mindst en uge før afholdelsen).
2. Bestyrelsens beretning – Formanden aflægger bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab og budget. Kassereren fremlægger sin beretning.
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år – Der er ikke foreslået ændringer, så bestyrelsen foreslår 150 kr. per halvår.
5. Behandling af indkommende forslag.
Der er et forslag fra bestyrelsen til generalforsamlingen.
1.Vedtægtsændringer – se dokumentet Oplæg til vedtægtsændringer for Seniorfoto- og Videoklub 2020.pdf for flere forslag til ændringer. I dokumentet kan du se, hvilken tekst der erstattes (skrevet med rødt), og hvilken der foreslås indført i stedet for (med grønt).
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Der skal vælges nogle nye medlemmer til bestyrelsen.
Sidste år trådte kasserer Manja Hansen tilbage før tid, og det samme gjorde 2. suppleant Karen Bjerggaard. I en periode fungerede formanden som kasserer indtil den ekstraordinære generalforsamling, hvor klubbens revisor Poul Søgaard tog over som kasserer. Torben Berendt-Poulsen blev derfor valgt til ny revisor i stedet for Poul.
Der skal ved denne generalforsamling vælges:
• En formand
• To bestyrelsesmedlemmer
• To suppleanter
Selvom flere af de tidligere bestyrelsesmedlemmer stiller op igen, opfordres også til, at nye kandidater melder sig. Via bestyrelsen får du indflydelse på klubbens retning og arbejde.
Den nuværende bestyrelse ser således ud op til generalforsamlingen:
Formand: Lars Laursen (på valg: genopstiller)
Kasserer: Poul Søgaard (er ikke på valg)
Næstformand: Jesper Plambech (På valg: genopstiller som bestyrelsesmedlem)
Bestyrelsesmedlem: Per From (på valg: genopstiller som bestyrelsesmedlem)
Bestyrelsesmedlem: Ejnar Pedersen (er ikke på valg)
1. suppleant: Bjarne Damsgaard (på valg: genopstiller som suppleant)
2. suppleant: På valg: her søges en ny suppleant.
Du er som klubmedlem naturligvis velkommen til at stille op til valget til bestyrelsen. Der søges således en ny formand, to nye bestyrelsesmedlemmer og to nye suppleanter.
7. Valg af revisor. Vedkommende må ikke være medlem af bestyrelsen og  behøver ikke at være medlem af klubben.
Torben Berendt-Poulsen er revisor for øjeblikket.
Hvem stiller op til posten i år?
8. Eventuelt. Punkter under eventuelt kan der ikke tages beslutning om. Der kan kun loddes interesse blandt medlemmerne, og bestyrelsen kan følge op på dem.
Der serveres gratis kaffe, the og rundstykker med smør, pålæg og kage under generalforsamlingen.

Detaljer

Dato:
9. marts 2020
Tidspunkt:
10:00 - 12:00

Sted

Tingbjerg bibliotek
Skolesiden 4
Brønshøj, 2700

Skriv et svar