UDSTILLINGEN I BIBLIOGRAFEN

Vi er nu nået til tredje udstillingssted. Bibliografen fra 3/5 til 7/6.

Vi indrammer de ti store billeder mandag d. 2/5 mellem 10 og 12. GPV har uden problemer hurtigt trykt et nyt sæt billeder til os i den rigtige størrelse.

Bjarne har købt englehud til at klæbe billederne op på passepartouten.

Efter frokost tager Mona, Povl Erik, Karen og Bjarne ud og sætter udstillingen op.

Tobias i Bibliografen har fået vores plakat digitalt og vil sørge for print.

Bjarne laver et nyt udstillingskatalog. Karen og Lise opdaterer vores brochure, så den kan blive trykt til udstillingen.

STATUS PÅ UDSTILLINGSPROJEKT I BIBLIOGRAFEN

Udstillingen i Bibliografen løber fra d. 3. maj til 7. juni.

Vi skal sætte udstillingen op d. 2. maj mellem 12 og 14.

De 10 store billeder er sendt til trykning hos GPV. Nias der skal trykke dem er på påskeferie og kommer igen 19/4. Så får vi at vide hvornår vi kan hente dem.

Billedrammer og passepartout er indkøbt og venter kun på billederne. Vi håber vi kan få dem, så vi kan ramme dem ind d. 25/4.

 

Vil du være med til optagelse af kortfilm om dyrkning i halmballer i Eventyrhaven?

Den frivillige Lars Erik Knudsen foran indgangen til Eventyrhaven i Høje Gladsaxe. Foto: Johnny Bjørnestad. 

Eksperimentet med dyrkning af kartofler i halmballer i Eventyrhaven i Høje Gladsaxe har nået sin foreløbige afslutning. Læs videre “Vil du være med til optagelse af kortfilm om dyrkning i halmballer i Eventyrhaven?”

STORE BILLEDER TIL VORES FOTOUDSTILLING senest 3. april.

Vi har plads til yderligere 10 store billeder til vores udstilling i Bibliografen (2. maj) og på Gladsaxe Hovedbibliotek (august)

Du kan sende billeder til seniorfotovideo@gmail.com. Senest 3. april!!
Det skal være i højkantformat.

Hvis vi modtager mere end 10 billeder, vil et udvalg bestående af Hugh, Kalle og Jesper udvælge 10 billeder.

Billeder vil blive trykt af Gladsaxe Pædagogisk Videnscenter i Bagsværd.
Størrelse og indramning af billederne vil blive aftalt senere.

NY STATUS PÅ UDSTILLINGSPROJEKT

Udstillingen på Bibliotek+ har i følge bibliotekspersonalet været en succes. Der har været mange, der har set den og har udtalt sig rosende om den. Inklusive bibliotekets arkitekter, den dag de holdt foredrag om biblioteket. 

Udstillingen er blevet sat op på Mørkhøj Bibliotek d. 9/3 kl. 10 og kører til 26/3. Bjarne, Lise og Karen har sørget for dette. Michala (vores kontaktperson på biblioteket) har fået trykt vores plakat og hængt den op på biblioteket. Vores PowerPoint er blevet sat på bibliotekets infosøjle fra 1. marts og måneden ud. Bjarne har sørget for at annoncere på Kultunaut.

Vi skal supplere med 10 billeder i stort format til udstillingen i Bibliografen i maj og på Gladsaxe hovedbibliotek i august.  Vi skal i løbet af marts finde ud af hvordan vi udvælger 10 billeder og hvor stort formatet skal være. De skal være klar til at blive printet først i april (inden påske). Vi skal også have printet vores plakat i større format.

 

Hvordan virker billedkomprimering egentligt?

Klubmedlemmer fra gruppebilledet i Bibliotek+ gengivet med varierende JPEG-komprimering – fra venstre mod højre: 1 % (stærkt komprimeret) til 100 % (ukomprimeret). Det originale PNG-billede (et tabsfrit komprimeret billede) er på 21.534.883 byte. Det tilsvarende ukomprimerede JPEG-billede (100 %) fylder 8.608.686 bytes, mens det komprimeret til 1 % fylder så lidt som 600.064 bytes (7 %) eller blot 2.8 % af PNG-filen. Tag et klik på billedet for at se grynetheden/artifakterne meget tydeligere – og hvor godt billedet er selv med komprimering på en faktor 36 og det endda med uændret antal pixler! Når du ser det stort, kan du forstørre det endnu mere ved at klikke endnu engang. Sammenlign det nederste og det øverste område af billedet med det mere pixelerede område imellem.
Klubmedlemmer fra gruppebilledet taget i Bibliotek+ gengivet med varierende JPEG-komprimering. Fra venstre mod højre: 1 % (stærkt komprimeret) til 100 % (ukomprimeret). Det originale PNG-billede (et tabsfrit komprimeret billede) er på 21.534.883 byte. Det tilsvarende ukomprimerede JPEG-billede (100 %) fylder 8.608.686 bytes, mens det komprimeret til 1 % fylder så lidt som 600.064 bytes (7 %) eller blot 2.8 % af PNG-filen. Tag et klik på billedet for at se grynetheden/artifakterne meget tydeligere – og hvor godt billedet er selv med komprimering på en faktor 36 og det endda med uændret antal pixler! Når du ser det stort, kan du forstørre det endnu mere ved at klikke endnu engang. Sammenlign det nederste og det øverste område af billedet med det mere pixelerede område imellem.
En kat gengivet med varierende JPEG-komprimering - fra venstre mod højre: 98 % til 0 %.
En kat gengivet med varierende JPEG-komprimering – fra venstre mod højre: komprimeret til blot 2 % og op til 100 % (mindst tab i billedinformation).

Du kender sikkert til flere billedfilformater såsom JPG (JPEG), PNG, GIF, TIFF og RAW. Og til video er der en længere række kryptiske forkortelser som MP2, MP4, MOV, MXF, H.264, H.265, ProRes, DNxHD, H.262, M-JPEG, 3GP, MTS, AVCHD, XAVC-I, XAVC-S, XF-AVC, Cineform GoPro, AS-11 DPP og DCP.

Hvad er det alt sammen for noget, og hvad er forskellene mellem de forskellige formater? Og hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at komprimere et billede til 1/10 af pladsen – uden synligt tab af kvalitet? Læs videre “Hvordan virker billedkomprimering egentligt?”

Klubben behøver nye forslag til videoaktiviteter om torsdagen!

De frivillige savner forslag fra medlemmerne til, hvad vi skal beskæftige os med på videodage i de kommende måneder.
De frivillige savner forslag fra medlemmerne til, hvad vi skal beskæftige os med på videodage i de kommende måneder.

Lars og Reza har de seneste år gennemgået en række emner på klubbens videodage om torsdagen kl. 15-17. Men hvad skal vi foretage os i de kommende uger og måneder? Læs videre “Klubben behøver nye forslag til videoaktiviteter om torsdagen!”

STATUS PÅ UDSTILLINGSPROJEKT

DELTAGERE

Følgende medlemmer har leveret billeder til udstillingen:

Kalle, Mona, Carsten, Erna, Hugh, Poul Erik, Bo, Lise, Karen, Bjarne, Allan C, Manja, Lars, Reza, Freddy, Christian R, Jesper, samt vores nye medlem Torben.

Alle 36 billeder er indrammet og klar til udstilling d. 7/2.

TRYKNING OG INDRAMNING

30 af billederne er trykt hos nemprint (nemprint.dk). Pris kr. 960,-. Jesper, Christian R og Freddy har selv printet. Billederne er printet på semi-gloss fotopapir, 200g/m2 i A4 størrelse eller svarende dertil, hvis formatet er anderledes.

Billederne er sat i passepartoutrammer, sort eller hvid, med bagpap til forstærkning i formatet 30x40cm.

Klubben bekoster trykning og rammer.

Der er fremstillet et udstillingskatalog med miniaturer af vores fotos og fotografernes navne.

VI UDSTILLER PÅ BIBLIOTEK+ 7.-27. FEBRUAR.

Vi sætter udstillingen op + d. 7. februar kl. 10-12. I reolvæggen i rum 1 (foreningsrummet).

Biblioteket kan låne os akrylholdere til at holde billederne.

ANNONCERING

Vi er i gang med at planlægge, hvordan vi annoncerer udstillingen.

Der er fremstillet et plakat til udstillingen. QR koden henviser til hjemmesiden. Denne sættes på staffeli indenfor ved indgangen på biblioteket.

Rikke (vores kontaktperson på Bibliotek +) lægger vores plakat på bibliotekets facebook-side og på Vores HG’s side weekenden før udstillingen.

Lars sørger for at lægge plakaten på Seniorklubbernes Facebook side og andre relevante sider i kommunen.

Bjarne opretter en begivenhed på Facebook og i Kultunaut.

Måske nogle har andre ideer til annoncering, hvor vores målgruppe færdes?

OBS. Vores PowerPointpræsentation er blevet lagt på Bibliotek+’s informationssøjle.

FERNISERING

Vi  holder en lille fernisering for klubbens medlemmer og bibliotekets personale d. 7/2 kl. 13.30-14.30. Lars åbner udstillingen. Derefter er der fremvisning af Rezas film om klubben.

Vi holder en fødselsdagsfest for klubbens medlemmer inden sommerferien i stedet for vores sommerfrokost.

 

VI UDSTILLER DESUDEN PÅ TRE ANDRE AF KOMMUNENS BIBLIOTEKER

MØRKHØJ BIBLIOTEK: 9.-26. MARTS  (kontaktperson Michala Forsberg).

BIBLIOGRAFEN: 2. MAJ – 7.JUNI  (kontaktperson: Tobias Enevoldsen)

GLADSAXE HOVEDBIBLIOTEK: AUGUST MÅNED  (kontaktperson Marlene Andkjær Christensen).

VI UDSTILLER IGEN PÅ BIBLIOTEK+ I SEPTEMBER (fra 5. september), hvor der formentlig kommer flere besøgende på biblioteket.

OPSÆTNINGSMULIGHEDER

På Bibliotek+ er der plads til op til 30 billeder i reolvæggen i rum 1 (foreningsrummet). Desuden kan vi vise vores PowerPoint med klubbens billeder på infostanderen.

Mørkhøj har 3 spanske vægge, der kan stå i deres bibliotekslokale. Der kan være 6 billeder på hver side af væggene. Michala (kontaktperson) vil undersøge om vi kan få sat vores PowerPoint på deres infosøjle.

I Bibliografen har de 2-3 mindre spanske vægge, der kan placeres i biblioteksrummet. På reposen på 1. sal kan der ophænges en hel del større formater eller små billeder i klynger.

På Hovedbiblioteket har de flere store spanske vægge, der kan placeres i forhallen samme sted som vi viste GladsaxeLiv-udstilingen, desuden kan der hænges en hel der store formater på murstensvæggen, der hvor vi havde staffelierne stående. Der er desuden en meget stor skærm, hvor vi kan vise vores PowerPoint.

 

Vil du bidrage til klubbens fotoudstillinger i 2022?

Fire af de seks fotografer fra fotoudstillingen om Høje GladsaxeLiv – her på Gladsaxe Hovedbibliotek. Foto: Lars Laursen.
Fire af de seks fotografer fra fotoudstillingen om Høje GladsaxeLiv: Lars Laursen, Marcel Dupont, Bjarne Damsgaard og Karen Bjerggaard – på Gladsaxe Hovedbibliotek. Også Jesper Plambech og Marianne Godtfredsen leverede fotos til udstillingen. Foto: Lars Laursen.

Jesper Plambechs motto er dig måske bekendt: ”Fotos skal ses”.

Med det forstår han bl.a., at dine fotos ikke blot udelukkende skal ligge på dine harddiske, men at det næsten er en synd – eller i hvert fald spild – ikke også at vise nogle af dem frem for en bredere offentlighed. Læs videre “Vil du bidrage til klubbens fotoudstillinger i 2022?”

Klubbens kommende 10-års jubilæum den 12. februar 2022

Kolding Fotoklubs 10-års jubilæumsbog: "Det Kolding der betyder noget".
Forsiden af Kolding Fotoklubs 10-års jubilæumsbog: “Det Kolding der betyder noget”.

Den 12. februar 2012 holdt klubben, der dengang tog navnet Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe, stiftende generalforsamling. Der var 10 personer til stede ved generalforsamlingen: Læs videre “Klubbens kommende 10-års jubilæum den 12. februar 2022”