Du kan igen benytte ophavsretsbeskyttet musik i dine egne videoer på YouTube

 

 

KODAs logo.
KODAs logo.

Der er medlemmer af klubben, der endnu ikke er bekendt med udgangen på konflikten mellem KODA, YouTube og en række sociale medier med hensyn til at benytte ophavsretsbeskyttet musik i videoer. Det førte til, at Google den 30. juli 2020 fjernede muligheden for afspilning af dansk musik i videoer på YouTube.

Det skyldtes uoverensstemmelse mellem Google og KODA om afregningen for afspilning af musik via Googles videodelingstjeneste. Google forlangte 70 procents nedsættelse af royalty til ophavsretshaverne til den danske musik i bl.a. musikvideoer dér.
 
Men det betød bl.a. også, at Johnny Bjørnestad, der er en flittig filmoptager og -udgiver på YouTube, fik blokeret flere af sine film dér. Også nogle film på Seniorklubbernes hjemmeside blev blokeret.
 
Den 1. oktober 2020 lykkedes det KODA og de andre nordiske ophavsretshævdende organisationer at nå til enighed med Google.
Dermed kan Johnnys videoer igen afspilles på YouTube. Andre videofolk i klubben kan også ånde lettet op og atter benytte dansk musik i deres offentliggjorte videoer.
 
Der forlyder ikke ret meget om, hvad den nye aftale med Google og andre tjenester, der spiller (dansk) musik, går ud på – kun at den er så anderledes end den gamle, at de er usammenlignelige. Om de danske musikudøvende kunstnere står dårligere nu økonomisk, vides ikke.
 
Du kan læse KODAs pressemeddelelse om sagen her.
 
Med venlig hilsen
 
Lars Laursen, formand for Seniorfoto- og Videoklub.

Forfatter: Lars Laursen

Næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.

Skriv et svar