- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Videodag: Mere om overspilning af digitale videobånd + ny plan begyndere ud i video
31. marts 2022 kl. 8:00 - 17:00
Sidste torsdag var der to ting på programmet:
-
- Du fik mulighed for at lære at benytte dit fotokamera til videooptagelser.
-
- Der blev gjort forsøg på at overføre video fra DV-bånd til PC’en. Til sidst lykkedes det ved brug af videoredigeringsprogrammerne Pinnacle 15 og 19 at overspille disse bånd. Jørgen Møller Andersen og Johnny Bjørnestad havde hver sin Pinnacle 710-boks med, der kan omsætte video fra forskellige videokilder til digitalt format. Se billedet.
Optagelse af en kortfilm om dyrkning i halmballer i Eventyrhaven
Endvidere fremførte en Høje Gladsaxe-beboer, Lars Erik Knudsen, en anmodning til videomedlemmerne om at deltage i optagelsen og redigeringen af en kortfilm om anvendelsen af halmballer til dyrkning af bl.a. kartofler ude i Eventyrhaven, der ligger tæt på Høje Gladsaxe, og som et af de fem boligselskaber råder over. Eventyrhaven er på 30 x 30 meter, som beboerne i de to områder af Høje Gladsaxe, som boligselskabet ejer, kan få rådighed over.
Projektet starter på mandag den 28. marts og strækker sig frem til sidst i juli måned – med optagelser 3-4 gange undervejs. Han ønsker en se-værdig film med mange korte klip af 5-6 minutters varighed, hvor der tales henover. Han lader sig gerne interviewe til formålet. Den færdige film skal lægges ud på sociale medier og YouTube.
Hør en podcast med Lars Erik Knudsen, som formanden optog i torsdags, hvor han selv fortæller om projektet.
Hvorfor dyrke noget i en halmballe?
Alle planter kan gro i halmballen, men visse planter kan man med fordel plante her. Rodfrugter som gulerødder og rødbeder får lettere udviklet flotte lange rødder i den løse halm end i jorden. Kartofler har det også let i halmen. Planter som squash og græskar vil elske halmballerne, da de er sprængfyldt med næring.
Fordele:
-
- Du får en (næsten) ukrudtsfri have
- Du får automatisk et højbed
- Når først du har vandet og gødet halmballen, så den er klar til brug, behøver du ikke at gøde mere.
- Der er ingen jord, der skal graves eller forbehandles
- Du undgår jordbårne sygdomme
- Når sæsonen er forbi, har du en god kompost i halmen
- Man endda dyrke i halmballer på en altan på stenbroen!
Der vil blive lagt et blogopslag ud med mere information i form af podcast, hvor Lars Erik Knudsen mere detaljeret fortæller om projektet – inkl. datoer og adresser.
Hvad skal der ske denne torsdag?
-
- Aktivitetsplan. De, der gerne vil begynde at lære noget om optagelse af video og videoredigering, opfordres til at komme denne dag. Så vil vi sammen lægge en plan for, hvad der skal ske fremover med hensyn til undervisning i video, optagelser i fællesskab m.m. Du kan se en liste over forslag til videoaktiviteter her.
- Nyt mødetidspunkt? Vi skal også tage stilling til, hvordan vi kan mødes fremover. Der har været forslag oppe om, at videofolket også kan mødes om mandagen fra kl. 12:30-14:00 som en særlig interessegruppe. Desuden kom der på generalforsamlingen et forslag op, om omlægge videodagen om torsdagen fra kl. 15-17 til 10-12. Er det noget der er muligt for dig?
- Analog overspilning. Vi forsætter med digitalisering af videobånd af den ene eller anden slags for dem, der måtte ønske dette.
- Vejledning. Desuden er der mulighed for at få individuel vejledning eller hjælp til videorelaterede ting.
Med venlig hilsen
Lars Laursen, næstformand for Seniorfoto- og Videoklub.