Samtykkeerklæringer omkring billeder


Der er sikkert flere af klubbens medlemmer, der er usikre på, hvad de må gøre med fotos med personer på – og især nu med EU’s nye persondataforordning, GDPR, der trådte i kraft den 25. maj 2018. Med dette direktiv er der strammet op på modellernes rettigheder. 
Kalle overbragte i mandags formanden et 12-siders skrift om dette emne, som han havde fundet på Selskab for Dansk Fotografis hjemmeside (www.SDF.dk). SDF har taget teksten oprindeligt fra hjemmesiden www.persondatasupport.dk, der handler udelukkende om GDPR, og hvilken praktisk betydning persondataforordningen har. 
Formanden har lagt teksten i et PDF-dokument, så du også kan læse (og printe) det – og blive klogere på, hvad loven siger om emnet. Desuden er vedlagt en samtykkeerklæring – også kaldet en model release form – i Word-format, så du selv kan tilpasse den din fotografering.

Forfatter: Lars Laursen