Klubben for efterlønsmodtagere, folke- og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn

Klubben blev startet i februar 2012 og beskæftiger sig dels med fotografering og fotobehandling, dels med videooptagelse og redigering.

Vi hygger os med socialt samvær, diskuterer og tager på foto- og videoture.

Der afholdes af og til workshops og kurser blandt en række emner indenfor foto og video, og redigering af disse. Da der som regel benyttes pc’er til redigering af foto og video, har vi også inddraget mere pc-agtige emner som sikkerhedkopiering, QR-koder med smartphones, introduktion til nye udgaver af Windows 10, offentliggørelse af videoer på YouTube og andre emner.

Vi benytter programmer som det gratis fotoredigeringsprogram Picasa fra Google, det dansksprogede videoredigeringsprogram Pinnacle Studio og fotoredigeringsprogrammet Photoshop/Photoshop Elements og har også holdt kurser i dem.

Kom og besøg os en eller flere gange og se, om vi er noget for dig. Det er uforpligtende. Hvis du synes om os, kan du melde dig ind i klubben for 150 kr. halvårligt. 

Høje Gladsaxe Torv. Fotograf: Karen Bjerggaard